Carsten Nielsen, 30 år

8 mdr., vægttab 31,8 kg.

8 mdr. med Rikke har betydet en ændring for resten af livet, så simpelt kan det siges og så simpelt er det!

Jeg startede mit forløb januar 2014 og aldrig i min vildeste fantasi havde jeg regnet med eller turde håbe på de resultater der er kommet ud af det. Jeg starter med slutningen.

Efter godt 8 mdr. med Rikke havde jeg smidt 87 cm i alt, 31,8 kg og gennemførte en triatlon på den olympiske distance (1500m svøm i åbent hav, 40 km cykel og 10 km løb) på under 3 timer. Jeg tænker stadig tilbage, og kan huske den følelse af overskud og energi jeg havde, som i så mange år forinden havde været fraværende.

Mit udgangspunkt var en livsstilændring, mere overskud i hverdagen og et betydeligt vægttab. Siden jeg var 15 år har jeg ikke været på den sjove side af 100 kg og min start vægt på 128,7 kg vidner også om at det er noget tid siden jeg har været i nærheden af det tal, mit mål lød på 99 kg., vi satte ikke nogen deadline, og tingene skulle foregå helt ud fra Rikkes råd og vejledning, hun ved hvad hun laver!


Udholdenhedssport var ikke en del af planen dengang, men meget sker på 8 mdr., og Rikke var den helt rigtige til at hjælpe mig frem til der hvor det bare er det sjovere at være i min krop og være mig.

Hele mit forløb har været skræddersyet til lige netop mine behov og er hele tiden blevet justeret til, så det har passet i min hverdag. På trods af en stressende hverdag med meget arbejde, forretningsrejser og andre forstyrrende elementer, har Rikke formået at tilpasse kost og træning så det ikke har føltes som en byrde. Hun har stor fokus på både det mentale og det fysiske aspekt i en livsstilændring. Vi startede med små overskuelige ændringer og efterhånden som tingene skred frem er der kommet mere og mere på, hendes fremgangsmåde gør hele processen meget overskuelig og jeg har følt mig godt rustet hver gang der er taget nye skridt.

Jeg har altid været glad for mad, gerne i store mængder, men på intet tidspunkt i forløbet har jeg følt sult eller afsavn, sukkertrangen har været der, men med Rikkes hjælp og vejledning har jeg fået de rigtige redskaber til at håndtere det, således at jeg i dag end ikke tænker over hvad jeg siger nej til. Hendes vejledning omkring kosttilskud, vitaminer og olier har ydermere betydet at på trods af et stort vægttab, har min krop og hud kunnet følge med.

Rikke er dybt professionel og engageret på en meget personlig og imødekommende facon, jeg har lige fra starten af haft følelsen af at det var vores fælles projekt at opnå mine mål. Det har været en hård kamp, men med Rikkes støtte har det på intet tidspunkt været en uoverskuelig kamp, jeg har på intet tidspunkt stået alene, og støtten er aldrig mere end en sms væk, med jævne mellemrum tikker der også en SMS ind, hvori hun lige følger op på at alt er som det skal være.


Det mærkes tydeligt at Rikke brænder for det hun laver, det er ikke bare et job, det stråler ud af hende i en sådan grad at man ikke kan undgå at blive påvirket af det. Jeg har haft møder med Rikke ca. hver 3. uge, i hele forløbet, hendes personlighed, glade væsen og engagement gør at historien er den samme hver gang: Jeg står tilbage med helt ny energi og viljen til at yde endnu mere for at nå mit mål.

Jeg vil til hver en tid anbefale alle der går med tanken om at ændre deres livsstil til at tage en snak med Rikke. De resultater jeg har opnået med min egen arbejdsindsats og Rikkes brede viden omkring livsstilsændring/vægttab, træning og kost, kan slet ikke beskrives, det er noget man skal opleve/prøve.

For at runde af slutter jeg med en ny begyndelse, det har vist sig at de 8 mdr. det tog mig at smide de 31,8 kg., kun har været starten på noget nyt. Jeg har holdt fast i min livsstilsændring, hvilket har været muligt med den viden og de redskabe jeg har fået af Rikke. Jeg er fortsat med triatlon og har store ambitioner på den konto. Kontakten til Rikke er stadig intakt, selvom jeg ikke længere er i forløb med hende, men den betydning hun har haft for mit liv, og den udvikling jeg har været igennem sammen med hende har gjort at vi har knyttet et bånd, der går udover coach/klient forholdet. Rikke er stadig med mig på min vej mod større mål, og det betyder alverdens.

/Carsten

Kontakt mig i dag

Ønsker du at høre nærmere?

Hvis du har lyst til at høre mere om personlig træning, holdtræning, kostvejledning eller blot har generelle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig. 

Du kan skrive til mig via formular, ringe eller skrive til mig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Kan du ikke lide formularer?

Ring på: 20 84 99 25

Skriv til: boesrikke@godmail.dk

Sundhedsplan
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Jeg besvarer henvendelser hurtigst muligt.

Felter markeret med * skal udfyldes.

Choice of Life

Lindeparken 21 A, 4690 Haslev
​CVR: 31302293

Links med fokus på fitness, kost og sundhed

www.altomkost.dk
- Alt om kost: mad, måltider og motion.​

www.diabetes.dk
​- Diabetesforeningen i Danmark.

www.sst.dk
​- Sundhedsstyrelsen: Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed

www.sundhedsguiden.dk
​- Sundhedsguiden: Danmarks førende udbyder af information inden for forebyggelse, sundhedsfremme, sygdom og alternativ behandling.

www.madforlivet.dk
- Anette Harbech Olesen blogger om mad, sundhed, forskning og sunde tips og opskrifter.