Margit, år 2013

Jeg vil gerne passe mine Calvin Klein jeans igen'. Det var mit svar til Rikke, første gang vi mødtes. Det var mit mål! Pyt med tallet på vægten, blot at bagdelen igen kunne klemmes ned i mine ynglings jeans.

 

-Og sådan startede 1 års forløb med fokus på træning, kost og velvære.

 

Min træning med Rikke har ikke blot ændret mit syn på kosten, men har også haft stor indflydelse på humøret, slik og chokolade-mængderne og planlægning af indkøb.


En træningstime med Rikke er hård! Ingen tvivl om det, men det er netop dette som har givet utrolige resultater. -At blive presset til lige at tage to armstræk mere. Det er netop når der står en person og motivere ved siden af, at jeg får givet mig lidt ekstra og resultaterne indfinder sig.

 

Jeg har specielt kæmpet med kosten, så derfor har Rikke hjulpet først med en kostregistrering, og ud fra den har vi så aftalt små delmål. Først var det to måltider der blev fokuseret på. Herefter lidt mere, for til sidst at have gennemgået og ændret på alle tre hovedmåltider samt mellemmåltiderne.

 

Det er svært at ændre sine vaner, men jeg har i hele forløbet haft en fantastisk sparingsparter i Rikke, som har holdt mig op på mine mål, så det er hele tiden gået fremad. Rikke har tit sendt en lille sms med et par opmuntrede ord, til at holde fokus på den sunde livsstil. Det betyder meget med sådan en lille hilsen.

 

Min oppustet mave er nu væk, ligeledes er 'chokolade-grovæder-djævlen' også forsvundet og de dårlige vaner er langsomt som sikkert forsvundet og erstattet med sundere alternativer.

I alt har jeg tabt nogle få kg, men hele 26 cm fordelt på lårbasser, talje, bagdel og mormorarmene er strammet op.

 

Så nu kan jeg igen skrue mig ned i Calvin Klein!

Til forside
 

Rikke BoesgaardChoice of Life

V/ Rikke Boesgaard

 

Telefon: 20 84 99 25

E-mail: boesrikke@godmail.dk